Service af elbil

Alle biler har godt af et serviceeftersyn med jævne mellemrum. Serviceringen sikrer dig økonomisk forudsigelighed, tryg og sikker kørsel og – ikke mindst – 100 % optimal ydeevne. En elbil bør serviceres med nogenlunde samme intervaller som en konventionel bil af samme klasse. Dog ligner proceduren for serviceeftersyn på elektriske og konventionelle biler kun hinanden på få punkter: nemlig bremsesystem, styresystem og hjul.

Læs med her, og bliv klogere på service af elbiler.

Hvad indebærer et serviceeftersyn af din elbil?

Et serviceeftersyn af din elbil er på visse punkter anderledes end proceduren for konventionelle biler, da der er forskelle i biltypernes tekniske dele. Eksempelvis bruger en eldreven motor ikke olie og skal derfor ikke have olieskift eller renset oliefilter. Da motoren ikke kører på forbrænding, er der heller ikke noget brændstoffilter, der skal skiftes, ligesom andre klassiske servicedele, såsom tandrem og tændrør, ikke har noget at gøre i en elektrificeret model.

I en elektrisk bil er der naturligvis andre komponenter, der skal kontrolleres, men ikke i samme omfang som ved en klassisk benzin- eller dieselbil, da elbilen ikke rummer lige så mange små og bevægelige dele. For elbiler er servicens vigtigste formål at tilse dækkene, som slides under kørsel, batteripakken, motoren, bremsesystemet og software-installationerne.

I det følgende afsnit uddyber vi, hvilke særlige opmærksomhedspunkter der gælder for service og vedligehold af din elektriske MG-model.

Hvilke dele af eldrevne biler kræver særlig vedligehold?

Serviceeftersynet af din elbil indebærer selvfølgelig et tjek af hele bilens tilstand. Under eftersynet vil mekanikeren have særligt fokus på kontrol og eventuel diagnosticering af følgende tre dele:

  • Bremser

Når du kører elbil, aktiveres bremsesystemet ikke i lige så høj grad som ved biler med brændstofsmotor. Dette skyldes, at elbilen oftest motorbremser og altså ikke benytter det egentlige bremsesystem. Dette har bestemt visse fordele, da metoden regenrerer strøm til batteriet, men for bremsesystemets sundhed kan det være lidt af en udfordring. Og selvom det virker underligt, at bildele kan slides ved dvale, er det ofte tilfældet. Bremserne samler nemlig skidt fra terrænet, som udvikler sig til rust, når de ikke aktiveres.

Da bremserne udgør den måske væsentligste sikkerhedsforanstaltning, er det altså værd at værne om vedligeholdet. Du kan bidrage til at holde bremserne sunde ved at gøre flere hårdere opbremsninger med bremsepedalen, når dette er forsvarligt, og ved at give din MG-elbil et velfortjent serviceeftersyn, hvor eventuelle begyndende skader opdages.

  • Batteripakke og motor

I MGs elektrificerede modeller er batteripakken placeret i bilens bund, så du og familien kan nyde rummeligheden med mest muligt plads i kabinen. Placeringen muliggør altså, at højvoltsbatteriet nemt kan være i bilen, uden at dette bemærkes af fører eller passagerer. At batteriet befinder sig mod bunden, kan i sjældne tilfælde føre til skader på batteripakken, eksempelvis hvis større genstande skraber mod bilens undervogn. Dette tjekker vores mekanikere naturligvis for ved et serviceeftersyn.

Ved serviceeftersynet tjekker den autoriserede mekaniker, at batteriet fremstår intakt og kontrollerer derefter battericellernes tilstand med henblik på at vurdere batteripakkens kapacitet og ydeevne. Derudover gennemgår mekanikeren batteriets tempereringssystem og udskifter kølevæske i varmepumpen, hvis nødvendigt. Når køle- og varmereguleringen fungerer, er du sikret, at strømmen forvaltes hensigtsmæssigt.

Når motoren i din elbil tilses, foregår det hovedsageligt ved visuel kontrol, og motoren skal altså ikke skilles ad, have udskiftet smådele, renses eller lignende, som du måske har været vant til med en tilsvarende bil med forbrændingsmotor. Et serviceeftersyn af din elbil tager altså kortere tid, da motoren generelt set kræver mindre vedligehold.

  • Software-installationer

Din elbils installerede software-teknologier skal holdes up to date, så du er sikret, at dit infotainment-system og anden essentiel software fungerer optimalt. Ved serviceeftersyn af elbiler gennemgår det autoriserede værksted bilens software og sikrer, at dine programmer er opdateret med de nyeste installationer. Dette er din garanti for, at teknologien assisterer dig og din kørsel bedst muligt.

Service af din MG-elbil er en god investering

Servicering af din elbil er uhyre vigtigt på flere parametre. Det er økonomisk fordelagtigt at få serviceret bilen jævnligt, da du på den måde undgår, at vitale – og dermed ofte dyrere – dele pludselig svigter. Serviceeftersynet er tilmed din garanti for sikkerhed, da en jævnlig gennemgang af både køretøjet og dets software sikrer, at du og familien kan færdes trygt på vejene. Sidst men ikke mindst spiller serviceeftersynet en afgørende rolle for komforten og din køreglæde, da proceduren sikrer, at din MG og dens udstyr leverer optimalt, og som du er vant til.

Når du køber en MG-elbil, får du hele 7 års fabriksgaranti*. Denne garanti er forbeholdt, at din bil vedligeholdes i henhold til fabrikkens forskrifter, og at service på din eldrevne MG-model udføres af et værksted, der er autoriseret til at udføre service på MG-biler. Sammenholder du prisen på vedligehold gennem serviceeftersyn med din MG-models samlede værdi, står det klart, at jævnlig service er en god investering.

Du kan læse mere om forskrifterne for vedligehold og garantibestemmelse af netop din MG-elbil her på hjemmesiden.

Bliv godt kørende med en MG-serviceaftale

Hos MG Motor tilbyder vi, at du kan indgå en serviceaftale med os. På den måde er du sikret en række vigtige parametre, eksempelvis at:

  • Din elbil altid serviceres efter fabrikantens forskrifter
  • Eventuel udskiftning af reservedele sker med originale dele
  • Værkstedet er autoriseret til at udføre service på MG-biler
  • Din elbil udelukkende kontrolleres af uddannede medarbejdere

Aftalen kan tilkøbes, når du køber eller leaser en ny bil, men er du allerede MG-ejer, har vi også en aftaleløsning til dig.

Service af din elbil skal selvfølgelig foregå enkelt og lige til. Når du tilmelder dig vores serviceaftale, vil du automatisk modtage indkaldelse til dit næste serviceeftersyn, når bilen fylder år, eller når den har kørt et vist antal kilometer. Pris og særlige forhold for service af din MG-elbil afhænger af flere faktorer, såsom kilometertal, kørselsforhold og model.

Kunne du tænke dig et indblik i dine muligheder, kan du læse om serviceaftalen her på hjemmesiden. Du er også meget velkommen til at kontakte en MG-rådgiver og få kyndig sparring på, hvad en serviceaftale vil betyde for dig.

Kontakt os her.

Forkæl din elektriske MG med et serviceeftersyn, optimér sikkerheden og køreglæden, og Recharge Yourself med 7 års garanti* og en MG i absolut topform.

Ups! Dit tilbehør matcher ikke

Du har tilbehør i kurven, som ikke matcher den bil, som du skal til at bygge. Vælger du Byg din bil, fjernes tilbehør i kurven, som ikke matcher din bil.