En elbil med anhængertræk giver familien mulighed for ekstra oppakning og for at bruge bilen til mere end simpel transport. Skal cyklerne eller andet sportsudstyr eksempelvis med i sommerhus? Eller ser du også en luksus i, at haveaffaldet eller byggerodet kommer på en trailer snarere end i det rene bagagerum, når turen går til genbrugsstationen? Med en elektrificeret MG-klassiker kan du og familien roligt udnytte elmotorens kræfter med en anhænger, der gør hverdag og fritid lettere. Lad dig inspirere af mulighederne ved en elbil med træk, og bliv klogere på dit behov for anhænger og trækvægt. Når du kender dine behov, kan du trygt udforske vores udvalg af anhængertræk og opbevaringsløsninger her på siden.
Måske har du aldrig før overvejet fordelene ved en anhængerkrog, eller måske har du hørt, at en elektrisk fremtid er uden mulighed for anhænger. Blandt MG Motors stilfulde og robuste elektrificerede klassikere er muligheden for anhænger en selvfølge, og det er der flere gode grunde til. En anhænger på bilen kan nemlig være en tiltrængt løsning på hverdagslivets praktiske udfordringer såvel som en trofast støtte for fritidens hobbyer og projekter. Med en elektrisk model fra MG kan du uden tøven fragte familiens cykler eller andet udstyr, I skal have med i hverdagen, på udflugter eller på ferier. Mulighederne for anhængertræk gælder for alle vores modeller, og afhængigt af dine behov kan du vælge en model med større eller mindre trækkræft. Hvad end du allerede har en klar idé om dit behov for anhænger, eller du blot ønsker dig muligheden for altid at kunne spænde ekstra gods på elbilen, finder du familiens løsning i en MG-model.
Når du skal vurdere dit eller familiens behov for anhængertræk, er der en række faktorer, du med fordel kan overveje. Nedenfor lister vi tre ønsker til bilens brug, som du kan tage udgangspunkt i:
Når familien skal på ferie, på weekendture eller blot kortere udflugter i naturen, kan det være en stor hjælp, at noget af godset kan trækkes på eksempelvis en cykelholder, en bagageholder eller anden opbevaringsløsning, der kan kobles på anhængerkrogen. Derfor er det en god idé at vurdere, om og hvor ofte I vil få behov for at medbringe ekstraudstyr, der ikke kan være inde i bilen. Ser du gode muligheder i en ekstern opbevaringsløsning til mindre gods eller ekstra oppakning? Så performer mange elbiler stærkt.
Hvis du eller et familiemedlem har en hobby, der kræver særligt udstyr, kan en anhænger udgøre en god sikkerhedsgaranti for, at bilen altid kan transportere både passagerer og udstyr til destinationen. Det kunne være golfudstyr, jagtudstyr eller rideudstyr, og det kunne være gear til sejlsport eller musik. Uanset jeres behov, er muligheden for anhængertræk en døråbner, der sikrer, at bilen understøtter jeres liv bedst muligt.
Hvis du ofte besøger byggemarkedet i forbindelse med gør-det-selv-projekter af større og mindre art, er det rart med en bil, der kan fragte indkøbene hjem. Med en trailer eller andre opbevaringsløsninger har I gode forudsætninger for at dyrke de kreative projekter i hjemmet. Og så sikrer ekstern opbevaring af materialer, at bilens interiør ikke bliver ridset eller snavset i processen. Ordner du selv haven og kører flittigt haveaffald til genbrugsstationen? Eller bliver du af og til spurgt, om du har mulighed for at fragte et par flyttekasser for familie eller venner? En elbil med træk gør det muligt at bruge bilen til flere af hjemmets og familiens projekter. Vælg et angertræk på din næste elbil, og opdag, at elbilen tjener som meget mere end blot et transportmiddel.
På nuværende tidspunkt må flere elbiler trække en mindre anhængervægt end konventionelle modeller fra samme klasse. Hvis du vurderer, at jeres behov for anhængervægt overstiger de fleste elbilers grænseværdier, kan det være en idé at udforske mulighederne i en plug-in hybridbil. Denne biltype må ofte trække mere, da brændsstofsmotorens samspil med elmotoren tillader, at brændsstofsmotoren supplerer med trækkræft. Derfor er nogle plug-in hybridbiler godkendt til en højere anhængervægt end de 100 % elektriske køretøjer.
Mange danskere ved endnu ikke, at der er gode muligheder for at trække fritidsudstyr på flere elbiler, men tror måske, at de er nødt til at vælge en konventionel bil, hvis de ønsker anhængertræk. Sådan forholder det sig heldigvis ikke blandt MGs elektrificerede klassikere. På vores lære, kraftfulde modeller har du nemlig mulighed for at få anhænger, og hos MG står vi klar til at hjælpe dig og familien godt på vej mod jeres behov og ønsker til en ny bil. Hvis du endnu ikke er helt afklaret om dit behov for træk og anhængervægt, eller hvis du kunne bruge generel sparring på mulighederne ved elbiler med træk, så tøv ikke med at booke en salgsrådgiver. Kunne du tænke dig at se, mærke og prøvekøre en af vores elektriske klassikere, er du meget velkommen til at booke en prøvetur online. Så sikrer vi, at bilen er 100 % klar til dit besøg.
Baldersbækvej 4B, 2635 Ishøj, Danmark
Omøgade 20, 2100 København Ø, Danmark
Industrivej 2, 3905 Nuuk,
Odensevej 101, 5260 Odense S, Danmark
Betonvej 1, 4000 Roskilde, Danmark
Tigervej 5, 7700 Thisted, Danmark
Stiðjagøta 3, 101 Thorshavn, Færøerne
Gl. Køgelandevej 105, 2500 Valby, Danmark
Gl. Skivevej 83A, 8800 Viborg, Danmark
Enggårdsgade 74, 9000 Aalborg, Danmark
Jens Juuls Vej 14, 8260 Viby J, Danmark
Du har tilbehør i kurven, som ikke matcher den bil, som du skal til at bygge. Vælger du Byg din bil, fjernes tilbehør i kurven, som ikke matcher din bil.