PERSONDATAPOLITIK

Hos MG Motor Danmark A/S, (”MG” eller ”vi”) prioriterer vi datasikkerhed og fortrolighed højt. Nærværende persondatapolitik fastlægger klare retningslinjer for MGs måde at behandle dine personoplysninger på. I det følgende redegøres for, hvordan vi anvender dine personlige oplysninger.

 

  1. Dataansvarlig og kontaktoplysninger

Denne hjemmeside er drevet af:
MG Motor Danmark A/S
Hauløkkevej 4,
7000 Fredericia,

Hjemmesiden drives i samarbejde med:

SAIC Motor Europe B.V.

Professor W.H. Keesomlaan 12
1183 DJ Amstelveen
The Netherlands

  1. Indsamling af personoplysninger

2.1. Personoplysninger om nuværende, potentelle ejere og leasingtagere af MG-biler, abonnenter på MG-nyhedsbreve og øvrige privatpersoner, som er i kontakt med MG.

Du vil altid blive informeret forud for indsamlingen af personlige oplysninger om dig. De personoplysninger, som vi indsamler, kan for eksempel omfatte dit navn, din e-mailadresse, dit telefonnummer og lignende identifikationsoplysninger.

Indsamling af dine personoplysninger sker i ét eller flere af nedenstående tilfælde:

 

Når MG modtager oplysninger fra MG-autoriserede forhandlere i forbindelse med køb eller leasing af en bil fra MG.

Når MG modtager oplysninger fra MG-autoriserede forhandlere i forbindelse med værkstedsbesøg (garantisager og serviceeftersyn relevante for bilens garanti).

Når du køber/leaser en bil på MGs hjemmeside.

Når du afgiver et samtykke til, at modtage markedsføring fra MG.

Når du deltager i en MG konkurrence (enten via en MG-autoriseret forhandler eller direkte hos MG).

Når du besøger MGs hjemmesider (oplysninger indsamles ved hjælp af cookies).

Når du bestiller/modtager et tilbud eller en brochurer på en bil fra MG (enten via en MG-autoriseret forhandler eller direkte hos MG).

Når du booker en MG prøvetur (enten via en MG-autoriseret forhandler eller direkte hos MG).

Når du booker et MG værkstedsbesøg (enten via en MG-autoriseret forhandler eller direkte hos MG).

Når du deltager i en MG kundeundersøgelse (enten via en MG-autoriseret forhandler eller direkte hos MG).

Når du deltager i et MG event (enten via en MG-autoriseret forhandler eller direkte hos MG).

Når du er i kontakt med MG på sociale medier.

 

Selvom du bruger din e-mailadresse i mere end ét af ovenstående tilfælde, bliver dine oplysninger kun samlet og registreret ét sted. Dermed kan dine oplysninger fx genbruges, når du handler hos os, og du undgår samtidig at modtage samme markedsføringsmateriale fra MG flere gange.

2.2. Personoplysninger om journalister og samarbejdspartnere – herunder kontaktpersoner og interessenter hos andre virksomheder og bureauer osv.

Vi indsamler også oplysninger om dig som journalist og samarbejdspartner. Oplysningerne vil være i forhold til den organisation, som du repræsenterer samt din rolle i bilbranchen – fx kontaktoplysninger, stilling, relation til – herunder kommunikation med – MG osv.

 

  1. Anvendelse af personoplysninger samt det retlige grundlage for behandlingen af personoplysningerne

 

3.1. Anvendelsen af personoplysninger om nuværende, potentelle ejere og leasingtagere af MG-biler, abonnenter på MG-nyhedsbreve og øvrige privatpersoner, som er i kontakt med MG samt det retlige grundlage for behandlingen af personoplysningerne.

Personoplysninger indsamles og anvendes til følgende formål:

 

Samtykke til markedsføring / tilmelding til nyhedsbrev.
Administration af din MG-garanti.
Deltagelse i konkurrencer eller andre events.
Indsamling og evaluering af forbrugeranmeldelser.
Oversigt over købshistorik.
Kommerciel statistik og analyse.
Øvrige markedsføringstiltag.

 

Vi gør opmærksom på, at brugen af dine personoplysninger til fremsendelse af markedsføringsmateriale kun finder sted, såfremt du forinden har afgivet dit udtrykkelige samtykke, eller hvis lovgivningen giver mulighed for, at vi kan kontakte dig uden, at du afgiver dit samtykke først.

MG fører statistik over, hvilke områder af websitet vores brugere besøger samt hvilke produkter, der er brugernes foretrukne. Disse data indeholder ikke personoplysninger. Ved hjælp af de indsamlede data opnås kendskab til brugernes anvendelse af websitet. Denne information bruges til at forbedre hjemmesiden. Vi bruger data om alle vores brugeres navigation for at forstå, hvordan vores brugere som en samlet gruppe anvender MGs hjemmeside, og forsøger på denne baggrund at gøre websiden bedre. Vi kan ikke se, hvor du kommer fra eller surfer hen på Internettet, når du forlader vores site. Derudover indsamler vi information om, hvilke produkter vores brugere, som en samlet gruppe, fortrækker. Denne information bruges også til at forbedre websitet. Vi sælger ikke eller på anden måde videregiver information om vores brugers brug og navigation på vores webside. Og vi sælger eller videregiver ikke dine købsinformationer til tredjepart.

Særligt vedrørende forhandlere og værksteders videregivelse af oplysninger til MG til administration af din MG-garanti og tilpasning af markedsførings-materiale.

For at kunne iagttage sine forpligtelser som garantigiver modtager MG følgende typer af personoplysninger om dig fra MG-autoriserede forhandlere i forbindelse med køb eller leasing af en bil fra MG eller i forbindelse med værkstedsbesøg:

• Dit navn og kontaktoplysninger
• Din bils stelnummer, model, registreringsdato og registreringsnummer
• Oplysninger om værkstedsbesøget (garantisager og serviceeftersyn relevante for bilens garanti)

Hvis du også har givet dit samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra MG, modtager vi ligeledes følgende typer af oplysninger om dig fra forhandlere for at kunne tilpasse markedsføringsmaterialet til dig:

Dit køn og fødselsdato
Oplysninger om afmelding eller om-registrering af registreringsnummer
Dit tilkøb til bil – herunder oplysninger om forsikring, finansiering og serviceaftale
Dine prøvekørsler – herunder oplysninger om bilmodel og dato for kørsel
Oplysninger om din deltagelse i konkurrencer og events
Oplysninger om din deltagelse i diverse kampagner – herunder oplysninger om din modtagelse og respons af henvendelser
Din modtagelse af tilbud / brochure
Din stillingsbetegnelse/erhverv
Dit forsikrings- og finansieringsselskab
Uddybende oplysninger om værkstedsbesøg (udover de oplysninger, der er relevante for bilens garanti)

 

Vores juridiske grundlag for behandlingen af dine personoplysninger til ovenstående formål er følgende:

Opfyldelse af kontrakt, fx ved køb af en MG-bil (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b).
Vores retlige forpligtelser som dataansvarlig (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c).
Samtykke i forhold til direkte markedsføring fx ved tilmelding til nyhedsbrev (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a).
Interesseafvejning i forhold til statistik (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).

 

3.2. Anvendelsen af personoplysninger om journalister og samarbejdspartnere – herunder kontaktpersoner og interessenter hos andre virksomheder og bureauer osv. samt det retlige grundlage for behandlingen af personoplysningerne

Vi opbevarer og behandler persondata om journalister og samarbejdspartnere for at vedligeholde professionelle relationer – herunder aftaler – og overblik over branchen. Hvis der er indgået aftaler med samarbejdspartnere, behandles der de oplysninger, som er nødvendige for opfyldelse af en kontrakt, som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelse af kontrakt. Hvis ikke der foreligger en kontrakt, behandles oplysninger om journalister og samarbejdspartnere på baggrund af MGs legitime interesse i at have et overblik over branchen og for bedre at forstå kundernes behov og få viden om, hvordan vi kan forbedre vores produkter og tjenester.
Vores juridiske grundlag for behandlingen af dine personoplysninger til ovenstående formål er følgende:

Opfyldelse af kontrakt, (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b).
Interesseafvejning i forhold til overblik over – og vedligeholdelse af professionelle relationer til – relevante aktører og interessenter i branchen (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).

 

  1. Videregivelse

Dine personoplysninger videregives ikke til en tredjepart uden din tilladelse. Det kan dog under visse omstændigheder og i henhold til lovgivningen være nødvendigt at videregive oplysninger til offentlige myndigheder eller politiet. Eksempelvis kan oplysninger videregives til politiet i tilfælde af mistanke om kreditkortsvindel.

Oplysninger til brug for MGs samarbejdspartnere, som leverer ydelser på MGs, vegne, fx i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve. Disse samarbejdspartnere behandler alene personoplysningerne på MGs vegne og i overensstemmelse med MGs instruks.

I tilfælde af omstrukturering eller helt eller delvist salg af virksomheden vil en eventuel videregivelse i en sådan forbindelse ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning for behandling af personoplysninger.

 

  1. Sletning

Dine personoplysninger bliver slettet, når vi ikke længere har behov for at behandle dem til opfyldelsen af et eller flere af de ovennævnte formål. Oplysningerne kan dog behandles og opbevares længere i anonymiseret form.

 

  1. Cookies

Vi anvender cookies på vores hjemmeside. På nedenstående link kan læse mere om brugen af cookies i vores Cookiepolitik.

Læs mere her

 

  1. Sikkerhed

Vi har implementeret sikkerhedsforanstaltninger til sikring af, at vores interne procedurer lever op til vores høje sikkerhedspolitiske standarder. Vi bestræber os således bedst muligt på at beskytte kvaliteten og integriteten af dine personlige oplysninger.

 

  1. Dine rettigheder

Du er til enhver tid berettiget til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, dog med visse lovbestemte undtagelser. Du har endvidere ret til at gøre indsigelse mod indsamlingen og mod den videre behandling af dine personlige oplysninger. Du har herudover også ret til at få korrigeret, slettet eller blokeret dine personlige oplysninger.

 

  1. Tilbagekaldelse af samtykke

Du kan til enhver tid tilbagekalde eventuelle samtykker, som du måtte have afgivet. Vi vil herefter slette dine oplysninger, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på andet grundlag. Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke, kan du kontakte os via en privatbesked på MG Motor Danmarks Facebook side eller du kan skrive til os på følgende adresse:

MG Motor Danmark A/S
Hauløkkevej 4,
7000 Fredericia

 

  1. Links til andre websides mv.

Vores hjemmeside kan indeholde links til andre websites eller til integrerede websites. Vi er ikke ansvarlige for indholdet af andre selskabers websites eller deres praksis i forbindelse med indsamling af personlige oplysninger. Når du besøger andre websites, opfordres du til at læse indehaverens politik med hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger samt andre relevante politikker.

 

  1. Ændringer af oplysninger mv.

Hvis du ønsker, at vi opdaterer, ændrer eller sletter personlige oplysninger, som vi har registreret om dig, ønsker at få adgang til de personoplysninger, der behandles om dig, eller hvis du har spørgsmål til ovenstående retningslinjer, kan du rette henvendelse til os via en privatbesked på MG Motor Danmarks Facebook side eller du kan skrive til os på følgende adresse:

MG Motor Danmark A/S
Hauløkkevej 4,
7000 Fredericia

 

  1. Klageadgang

Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personlige oplysninger, kan du kontakte os via e-mail, telefon eller brev som angivet i pkt. 11 ovenfor. Du kan også kontakte Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K.