MG åbner ny pop-up shop for at imødekomme efterspørgslen

Fredericia, den 17. august 2020 – Danskerne har taget rigtig godt imod den nye generation af MG biler. Det
er kun to måneder siden, at MG Motor Danmark relancerede det ikoniske bilmærke. Alligevel er det
lykkedes, at få den elektriske crossover, MG ZS EV, med i top 4 på salgshitlisten over elbiler*.

Der blev indregistreret 488 nye elbiler i juli måned*. Det er kun 2,6 % af det totale personbilsalgs, men
værd at bemærke, at det er 84,9 procent flere biler end i samme måned sidste år*.

MG ZS EV er noteret for 37 indregistrerede biler i juli måned, hvilket svarer til 7,6 % af elbilsalget* – og altså
en 4. plads på salgshitlisten over solgte elbilmodeller.

”Vi er kommet rigtig godt fra start med den nye MG ZS EV. Og efter 2 måneder på markedet har vi solgt lige
knap 100 biler. Det må siges at være godkendt, set i forhold til det totale salg af elbiler i Danmark. ”, udtaler
presseansvarlig for MG Motor Danmark, Lene Mejdal Iversen.

MG Motor Danmarks strategi, i forbindelse med relancering af MG, er en digital tilgang til markedet, hvor
kunden principielt kan ekspedere sig selv online. Kunden skal naturligvis stadig have mulighed for at se
bilen fysisk og køre en tur hos én af de 4 Brand Stores i hhv. København, Århus, Odense og Roskilde. Og nu
åbner importøren endnu en lokation op på Østerbro i København, hvor kunderne kan testkøre den
populære nye elbil.

”Der har været stor interesse for MG ZS EV, siden vi startede kommunikationen i juni måned. Og særligt i
hovedstadsområdet, oplever vi, at vores Brand Stores har svært ved at følge med efterspørgslen. Derfor
åbner vi nu en pop-up shop på Bryggervangen i København, hvor man allerede fra i dag kan prøve bilen”,
forklarer Lene Mejdal Iversen.

Man kan booke en testkørsel online på MGs website: https://mgmotors.dk/
Sammenlignet med andre elbilmodeller, skal kunderne ikke vente på deres nye 100% elektriske MG ZS EV,
der er tilgængelig med omgående levering i fem lakfarver og to unikke udstyrsvarianter, nemlig Comfort og
Luxury.

Med én af Danmarks billigste privatleasingpriser på en elbil, kan man også vælge at privatlease en MG ZS
EV for bare kr. 2.995,- om måneden. Ydelsen er for en MG ZS EV Comfort i 36 måneder op til 15.000 km om
året. Den månedlige ydelse for en Luxury model er kr. 3.495,-. Udbetalingen for begge modeller lyder på kr.
4.995,-.

Noter til redaktøren
*Kilde: Juli-salgstal, DBI